fredag den 16. august 2013

Diverse om transport

 
Fælles bus til Gilleje:

Vi sørger som sagt for bus til Gilleleje. Den kører fra Ingerslev gade ved DGI Bygningen kl. 16.00, og til dem der ikke ved det, er det ca. fem minutters gang fra hovedbanegården.

Turen tager ca. 45 minutter - måske lidt mere med bus.

Ellers er sommerhuset også til at komme til med offentlige transportmidler - tjek rejseplanen.dk for muligheder...


Hjem fra Gilleleje:

Vi har valgt, ikke at leje en bus hjem, da det sætter en mærkelig stopper for festen, og det jo er forskelligt, hvornår folk vil hjem. Der er forskellige muligheder for at komme hjem:

TAXA
Hvis I vil hjem i løbet af natten, kan I overveje at dele en stor taxa. Hvis man vælger at tage en taxabus fra sommerhuset til Københavns Hovedbanegård, koster det ca. 1400 kroner, og man kan være 8 personer i en sådan - så det kan komme ned på 175 kroner pr person.

I kan udregne priser her - der er ca. 60 km mellem Kbh Hovedbanegård og vores sommerhus:
www.taxinord.dk/nyttig-info/beregn-pris-paa-taxi.html

Vi har talt med TaxiNord, og de kan ikke sige noget om, om det vil være nemt eller svært at få en taxabus den aften. Hvis man vil bestille kan man gøre det om eftermiddagen samme dag. Evt. kan de der ønsker det, arrangere noget nede i kommentarfeltet herunder.


BUS og TOG
Natbussen 90N kører kort fra sommerhuset, og denne kører 23:23, 23:46, 01:16, 03:50 og 05:14. 
Bussen kører direkte til Helsingør, hvor der er en del hoteller og B&B's, og fra Helsingør kører der i øvrigt tog videre til København.    
 
Anyways - det bliver næsten for omstændigt at fortælle om alle muligheder her. I kan selv tjekke turen på rejseplanen.dk, og afgangsadressen er jo Blakshejedevej 3, Gilleleje.

Nærmeste togstation ligger 15 minutters gang væk, og hedder Stæremosen st, Gilleleje, og nærmeste busholdeplads ligger 5 minutters gang fra sommerhuset. Herfra kører natbussen 90N.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar